![](https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5fb7c5c641816f332fa51b6e/237d0537-97b8-4744-8044-274f45bdf119/237738105_259252922707095_3849299588822963600_n.jpg)
case story
NO ZEBRA - digital performance talks
No Zebra har gjort det til et årligt tilbagevendende event at hente Podcaster.dk’s “Rullende Podcast-studie” ud til afviklingen af deres Digital Performance Day.
Begivenheden finder sted på den brostensbelagte plads foran Centralværkstedet i Aarhus. Her leveres en lukket trailer med lydisolerede vægge og et komplet podcast-udstyr, kalibreret og klar til at gå live med Digital Performance Talks - en podcast om SEO, ROI, UX og hvad det alt sammen hedder, når din professionelle hjemmeside skal konkurrere.
Eksperter i digital kommunikation
No Zebra er eksperter, som har været med helt forrest i feltet siden årtusindeskiftet. Virksomheden har kontorer i Aarhus og København, og deres podcast er blandt de mest populære indenfor sit felt.
Når lydstudiet på hjul ruller ud til den årlige konference, foregår det typisk sådan, at programmets værter inviterer de forskellige gæstetalere fra Performance Day-programmet direkte ind i podcast-studiet til en dybere samtale om det, der rører sig i markedet.
På den måde når deres budskaber ud over virksomhedens egne fysiske rammer og berøringsflader. Samtidig er det en hyper-effektiv måde at give podcasten kant. Lige udenfor hoveddøren står et studie, hvor gæsterne kan træde tre trin op af og ind i en varm skurvogn med kaffe, kage og en tilsluttet mikrofon.
Det rullende lydstudie laver støj
Podcasten Digital Performance Talks er med til at understøtte No Zebras førende position i markedet. Med den rullende podcast sikres omtale af det årlige Performance Day program. Samtidig sætter projektet en brainstorming og research-proces i gang, der aktiverer, udvikler og fastholder talent og viden i en videns-baseret virksomhed.
Planlægningsfasen op til konferencen er hektisk og kræver et team af projekt- og event-managere, der løber stærkt og påtager sig overtid.
Men det rullende lydstudie er ikke noget, klienten behøver tage med i sine tids-beregninger. Podcaster.dk påtager sig ansvaret for, at alt det tekniske forarbejde er gjort, og udstyret er rigget og klar til afvikling.
Læs mere om “Podcast på hjul” eller lyt med på Digital Performance Talks: